Gæsteindlæg af Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud – udgivet første gang hos Dyreetisk Råd
På Vorgård er markerne nu blevet økomarker. Vores køer har siden den 1. juli spist økologisk, og det betyder også, at de nu er på græs om dagen. Vi nyder dyrene fra spisekøkkenets og stuens vinduer, og hunden Jorus er meget tilfreds med de daglige markture forbi ungdyrene. Ligesom naboerne nyder synet af alle dyrene på marken.
Efter flere år hvor vi har overvejet, om økologi er en mulighed for os, og hvorvidt det passer til os og vores gård, har vi sidste forår besluttet at gå økovejen. Forbrugernes stigende betalingsvillighed og mejeriets efterspørgsel efter mere økologisk mælk er faldet heldigt sammen med muligheden for, at vi kunne forpagte ekstra marker. Tilsammen har det gjort det til et realistisk alternativ for os at skifte til økologi efter mange år som konventionel kvægbruger, heraf de sidste 15 år i Danmark.
Mange ting bliver fortsat gjort på samme måde. Vi passer vores dyr og marker med samme omsorg, som vi altid har gjort – der er bare kommet nogle andre regler til.
I vores tid som konventionel kvægbruger har vi aldrig haft det store forbrug af ukrudts- eller skadedyrsbekæmpelsesmidler. Vi har aldrig selv haft en marksprøjte – den opgave blev håndteret af maskinstationen i samtale med en rådgiver, når det var ’nødvendigt’. Den største forandring i marken er, at vi har droppet majsdyrkningen. Vi bor i et område, hvor der er mange krager, som elsker økomajssæd. Det betyder, at du som økolog skal være i marken 24 timer i døgnet den første måned efter såning. Det synes vi ikke, der var lyst og overskud til. Så vores køer skal vænne sig til en madplan uden majs. Og det skal vi også, fordi det giver mere tynd afføring hos køerne og dermed mere beskidte køer, end vi er vant til, desværre.
Forbrug af (kunst)gødning var også i vores tilfælde minimalt – vi havde rigeligt med gylle og dermed gødning til markerne. Nu skal vores økomarker nøjes med 60 % af gødningen, samtidig med at en del ikke blive tildelt, som vi kunne tænke os – det er køerne som bestemmer, hvor gødningen skal lægges, når de er på græs, og så bliver det jo pletvis. J
Så har vi forbrug af medicin. Her er den eneste forandring, at vi nu skal ringe til dyrlægen, når et af vores dyr er sygt. Han skal stille diagnosen, og ikke kun give medicin til første behandling men også komme forbi 2. og 3. gang for at følge op på behandlingen. Man kan undre sig over, at det ikke er muligt at efterlade medicinen til efterbehandlingen, så landmanden selv kan behandle dyrene de næste dage. Det er ikke særlig økologisk at køre (rigtig) mange kilometer kun for at skrive en seddel og give nogle dyr medicin. Specielt her på Sjælland med lange afstande mellem gårdene. Lige nu har vi lidt flere klovproblemer end før, men vi tror, at det skyldes den våde sommer.
Og når vi snakker regnvejr – hvordan forklarer man så forhenværende konventionelle køer, at de nu er økokøer og skal nyde at være ude i regnen? Og at græsmarken er fin i vindstille og meget trykkende vejr, hvor de er vant til i stalden at blive kølet ned med ventilatorerne og sågar kølende vandoverbrusning hos nogle landmænd. Og hvordan forklarer vi, at det er helt ok at hente en del af maden selv på marken i stedet for at få det serveret på foderbordet? Og at der er forskel på den første gang i en frisk ny græsmark og på græsmarker, hvor de har været tre gange før – specielt når de er vant til den samme optimale friske og rene fodermenu 365 dage om året. Omlægningen har betydet en nedgang i mælkeproduktionen, som vi må leve med, indtil alle har vænnet sig til de nye forhold.
Og så snakker jeg ikke om, hvordan landmanden har det, når vi kan se, at køerne har svært ved at vænne sig til de nye forhold. 😉
Køer er ligesom os vanedyr, så det bliver bedre – de unge køer vil tilpasse sig hurtigere end vores ældre damer. Og så er køerne stadig rigtig mange timer i stalden, hvor vi lige som vores konventionelle kollegaer skal give dem de mest optimale forhold med god plads, masser af lys, frisk vand og foder af god kvalitet. Vi har netop investeret i nye vandsenge til køerne, som vi glæder os til, at de tager i brug.
Vores små kalve kommer i fællesbåse, efter at have været sammen med deres mor den første dag. Her trives de rigtig godt, selv om det selvfølgelig giver større smittepres, ligesom hos børn i børnehaven.
Så alt i alt kan vi sige, at vi er kommet godt i gang. Det er spændende, og vi er mennesker, som elsker udfordringer, og lige som alle kvægbrugere i Danmark elsker vi vores køer. Når vores køer har det godt, så har landmanden det også godt.
Vil I gerne, lugte, føle og smage, og på nært hold se, hvor fødevarerne kommer fra og samtidig få et indblik i hverdagen i det moderne landbrug? Så besøg en gård ved Åbent Landbrug den 17. september
