Radikal Ungdom på skolebænken

Ungdomspolitikere på landbrugsskolebænken

Radikal Ungdom København
Mens Foodtecher Frederik Lean er på scenen, lytter Amy Rasmussen, Kaare Larsen og Felix Stark sammen med ungdomspolitkere.

Radikal Ungdom København bød torsdag d. 14 marts ungdomspolitikere velkommen til en aften i landbrugets tegn i samarbejde med Verdens Bedste Fødevarer. 

Gæsteblogindlæg af Radikal Ungdom København

I et samarbejde med VBF havde Radikal Ungdom København faciliteret en samtale mellem erhvervsdrivende i landbruget og tre af ungdomspartierne i København, Radikal Ungdom København, SF Ungdom København og Venstres Ungdom i København.

På en ellers regnfuld og ellers lidt trist torsdag aften blev der samlet en mellemstor flok unge mennesker i Radikal Ungdom Københavns hyggelige lokaler på Bergthorasgade 15. Målet var klart – de unge ville vide mere om det landbrug, som ofte bliver portrætteret i medierne.

Bedre samtale og forståelse

De fire oplægsholdere bidragede med hver deres syn på det danske landbrug og dets fremtid, men var meget enige om, bl.a. mere teknologi i landbruget og et bedre samarbejde de forskellige typer landbrug i mellem.

For os i Radikal Ungdom København er det vigtigt at have en debat, hvor man får en bedre samtale og forståelse mellem os forbrugere og landmændene selv. Det er selvfølgelig vigtigt i alle debatter, at modpoler mødes, men lige netop når det kommer til fødevarer oplever vi en særlig polariseret debat med en lav forståelse for hinandens synspunkter.

Det ærgrer os meget, for sådan behøver det ikke at være. Både landmænd og forbrugere har jo samme mål. At vi får et landbrug, som både er bæredygtigt økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Vi er blevet klogere

Vi vil gerne blive klogere på, hvad der er for en slags politik, som virksomhederne mener, at der mangler. Så vi kan få arbejdet hen mod en mere bredt funderet politisk holdning, som giver mening både for borgerne og virksomhederne fremadrettet. En fødevareproduktion, der kan drives kommercielt og som også tager hensyn til de fremtidsperspektiver, vi unge mennesker har på klima, miljø og dyrevelfærd.

Vi føler i høj grad, at vi oven på dette arrangement er blevet klogere på, hvilke problemer landmændene går og roder med, og hvilket syn de har på den måde, vi kommer til at ændre vores fødevareproduktion i fremtiden. Det er lidt sjovere at have en samtale, som ikke bliver forstyrret af en journalistisk vinkel, og vi kan stille nogle af de spørgsmål, som man ofte kan brænde inde med i den offentlige debat.

Vi håber, vi har været med til at nedbryde nogle af fordommene det ungdomspolitiske miljø i København og virksomhederne imellem, og det er med til at skabe en bedre politisk samtale fremadrettet. Vi vil altid gerne blive klogere, og det er en type af et arrangement, vi helt sikkert kommer til at lave igen.

Vi vil gerne sige mange tak til VBF for samarbejdet, og til oplægsholderne Kaare Larsen, Amy Rasmussen, Frederik Lean Hansen og Søren Ilsøe for at komme og bidrage med deres viden.

Læs også LandbrugsAvisens artikel fra debatten: “Landmand med klar opfordring: Stop den interne mudderkastning

Kommentar fra Felix Stark:

Radikal Ungdom er med en enstemmig bestyrelse i ryggen gratis medlem i Verdens Bedste Fødevarer Jeg opfordrer andre ungdomspartiforeninger til også at melde sig ind, så vi kan få en endnu bedre og bredere debat om fremtiden for dansk fødevareproduktion.

Jeg vil samtidig gerne opfordre til deltagelse på vores debatter på Madens Folkemøde 10. maj.

Den ene bærer titlen: Kommunikation om dyr, der lever for at dø! (link til facebookbegivenhed).

Den anden hedder Grimt grønt spild (link til facebookbegivenhed).

Vi har også et telt på folkemødet, og vi håber meget, at I vil kigge forbi! Kontakt mig, hvis I vil have en kaffeaftale i stand: Mail: https://verdensbedstefodevarer.dk/wp-content/uploads/2019/02/farvede-gulerodder-scaled-11.jpgark@verdensbedstefodevarer.dk

(Visited 37 times, 1 visits today)

Del artikel