Landbrugets organisationer fremstår som en går-den-så-går-den-nasse-klynke–klub, som virker ligeglad med dyr, miljø, kvalitet, lovgivning og forbrugere – og ikke tager ansvar for noget som helst. Alt lader til at handle om penge.
Gæsteindlæg af journalist Lotte Malene Ruby, nyt medlem i Verdens Bedste Fødevarer. Læs svar fra Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Verdens Bedste Fødevarer under Lottes indlæg
Jeg kan ikke længere ret godt lide at købe ind. Jeg går op og ned langs hylderne i supermarkedet og ser på varerne – både de danske og de udenlandske – og tænker på:
• Pesticidrester i drikkevandet
• Mishandlede dyr
• Dårlige arbejdsforhold
• Multiresistente bakterier
• Klimaforandringer
• Iltsvind i havene
• Insektdød
Alt muligt dårligt, som ofte betyder, at jeg ikke har lyst til at købe noget som helst. Og når jeg gør det alligevel, føler jeg en diffus form for skam.
Jeg ved godt, at mine følelser nok er overdrevne – og at mange af produkterne sikkert er fine. Men jeg kan ikke gennemskue, hvad der er ok. Hvad der er sundt og ansvarligt produceret. For de dårlige historier er simpelthen for mange.
En væsentlig del af ansvaret, mener jeg, ligger hos organisationer som Landbrug & Fødevarer og ikke mindst Bæredygtigt Landbrug. Og hvis jeg var landmand eller fødevareproducent med en nogenlunde forsvarlig produktion, ville jeg uden tvivl være godt sur på dem.
Tag ansvaret på jer
Landbrugets organisationer har nemlig gjort et temmelig skidt job i de seneste år, når det gælder om at brande danske fødevarer og landmænd. Jeg kan i hvert fald ikke mærke deres vision for det, der betyder noget for mig som forbruger.
Organisationerne får landbruget til at fremstå som en går-den-så-går-den-nasse-klynke–klub, som virker ligeglad med dyr, miljø, kvalitet, lovgivning og forbrugere – og ikke tager ansvar for noget som helst. Alt lader til at handle om penge.
Der er nok nogen, der mener, at det er naturorganisationernes skyld. Eller venstrefløjens. Eller os, der bor i København. Men det er alt sammen vilkår, som landbruget ikke kan ændre på. Det, landbruget kan ændre på, er sin egen fortælling – og så kommunikere den langt, langt bedre. Tag ansvaret på jer!
En forfejlet kampagne
Lige nu kører Landbrug & Fødevarer en imagekampagne, hvor nogle udenlandske forhandlere fortæller, hvor positivt de opfatter danske landbrugsprodukter. Underteksten lader til at være, at jeg som dansk forbruger helt har misforstået det danske landbrug. Så jeg må have hjælp af en ostehandler i New York.
Kampagnen er skudt helt forbi.
Jeg vil hellere vide, hvilke visioner landbruget har for vores natur, miljø, klima og sundhed. Hvad er landbrugets mål for biodiversiteten og havmiljøet? Hvad er visionen for vores drikkevand og bekæmpelsen af multiresistente bakterier? Hvor meget mener landbruget selv, at det må fylde og påvirke natur og miljø? Hvor mange grise er for mange? Hvor få insekter er for få? Og hvordan vil landbruget bidrage til at få CO2-udledningen markant ned?
Landbrugets organisationer bliver nødt til at have nogle klokkeklare mål, som sætter rammerne for landbrugets handlinger. Og hvis de tilmed vil opfattes som frontløbere, skal målene være så ambitiøse, at de maner til respekt – også uden for egne rækker. Jeg skal kunne mærke, at landbruget og jeg er på samme hold i de spørgsmål, som bekymrer mig.
Hvem er ligeglad med døde bier?
Det er mig eksempelvis komplet ubegribeligt, at man kan bakke op om brugen af stoffer, der bidrager til bidød. Hvordan kan en landmand ved sine fulde fem gå ind for det? Og hvordan har den enkelte svineavler det egentlig med MRSA? Er de ligeglade? Det har jeg svært ved at tro, selvom det godt kan virke sådan.
Derfor har vi god brug for et forum, som går aktivt ind i arbejdet for at finde reelle løsninger på problemerne og sætte ambitiøse mål for fremtiden – frem for at se bagud og trække tiden ud.
Derfor har jeg meldt mig ind i Verdens Bedste Fødevarer. Så jeg selv kan være med til at præge debatten og udviklingen en lille smule. Jeg vil nemlig gerne være stolt over dansk landbrug og fødevareproduktion.
Det er jo grundlæggende helt fantastisk, at mennesker i samspil med naturen kan skabe sådan en overflod af både livsnødvendige og nydelsesfulde fødevarer.
Men i dag er jeg ikke stolt. Jeg er bare bekymret. Desværre.
Lotte skal aldrig skamme sig, når hun handler
Af Niels Vestergaard Salling, nordjysk svineproducent og medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse
Jeg vil gerne introducere jer for Lotte. Lotte er journalist og bor i København. Senest har hun skrevet blogindlægget her til Verdens Bedste Fødevarer, hvor hun kalder landbrugets organisationer for en ”går-den-så-går-den-nasse-klynke–klub, som virker ligeglad med dyr, miljø, kvalitet, lovgivning og forbrugere – og ikke tager ansvar for noget som helst.” Hun tilføjer også: ”Alt lader til at handle om penge.”
Lotte kender mig ikke. Hun ved heller ikke, hvordan jeg har det. Men hun vil meget gerne fortælle mig, hvordan jeg burde have det. Hvordan jeg burde føle.
Lotte skriver, at hvis hun var landmand eller fødevareproducent – og havde en nogenlunde forsvarlig produktion (hvad det så end skal hentyde til), så ville hun uden tvivl være godt sur på både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.
Fordomme er der nok af
Lotte er som sagt journalist, men fra sine utallige ture i supermarkedet er Lotte åbenbart også blevet ekspert i fødevarer.
Men nu kan Lotte ikke li’ at handle mere. For når hun ser udenlandske såvel som danske fødevarer, så tænker hun blandt andet på mishandlede dyr og dårlige arbejdsforhold. Hun har slet ikke lyst til at købe noget. Men som hun skriver; ”når jeg gør det alligevel, føler jeg en diffus form for skam.”
Med rygsækken fuld af fordomme og (åbenbart) med indkøbsvognen fuld af forfærdeligheder mener Lotte, at det hele er for meget. Lotte føler skam, og jeg burde være sur. Og som de kloge altid siger: Man skal høre sandheden fra børn, fulde folk… og journalister. Eller hvad?
Fordomme er der nok af. Både om landmænd og om journalister. Jeg kunne jo nemt skrive spalte op og spalte ned om de fordomme, jeg hører om journaliststanden i ’Kjøwenhaun’. Om hvordan en dråbe regn i hovedstadsområdet kan blive fremstillet som en naturkatastrofe. Hvordan spalteplads bruges til at kritisere en vaccine, der skal forebygge livmoderhalskræft. Eller hvordan nedskæringer i et mediehus tilsyneladende kan få verden til at gå under.
Men der, hvor jeg kommer fra, er det bare ikke særlig sejt at være mandagstræner.
På grænsen til fantastisk
Lotte kan tydeligvis ikke fordrage den nye kampagne; ’Noget af det bedste i verden’, som Landbrug & Fødevarer lancerede for nyligt. Netop den kampagne fik hende til at bruge ordene ”går-den-så-går-den-nasse-klynke–klub”. Kampagnen giver ordet til en række udenlandske stemmer, der fortæller om deres forhold til danske kvalitetsfødevarer. Men Lotte siger, at kampagnen er skudt helt forbi. Hun har mange andre ting, hun hellere vil vide om dansk landbrug. Men hvorfor er de to ting hinandens modsætninger? Hvis Lotte allerede vidste, at japanere spiser dansk gris, at italienere spiser dansk salat, og at amerikanere spiser dansk ost – så er det da kun godt. Hvis kampagnen har fået Lotte til at ville vide mere om dansk landbrug, så er det jo på grænsen til fantastisk.
Jeg vil gerne kvittere for Lottes interesse for vores erhverv og vores mad. Og hvis hun reelt er interesseret i at vide mere om, hvordan jeg producerer fødevarer eller om hele erhvervets strategi, så synes jeg absolut ikke, at hun skal sidde hjemme foran fjernsynet og afvente den næste reklamefilm. I stedet skulle hun måske droppe alle fordommene og komme på besøg herude, hvor det hele foregår. Herude hvor vi lever og arbejder omringet af natur – og elsker det. Herude hvor vi ikke bare spiser – men også laver og lever af maden. Og hvis det ikke lige er mine grise, der interesserer Lotte, så er der rig mulighed for at se andre produktioner til Åbent Landbrug, hvor landmænd fordelt over hele landet inviterer tusindvis af danskere på besøg hvert år.
Lotte er velkommen. Vi har garanteret meget mere til fælles, end vi er klar over. Hun elsker formentlig også naturen. Hun laver nok også mad. Og vi har begge en holdning til begge dele.
Én ting er sikkert: Hvis Lotte ser, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark, så skal hun aldrig mere skamme sig, når hun handler.
Se svar fra Lotte Malene Ruby allernederst i dette blogindlæg
Stolthed over erhvervet fremfor usande myter, tak!
Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug
Kære Lotte Malene Ruby
Foreningen Verdens Bedste Fødevarer, som du lige er blevet medlem af, har et rammende navn – vi producerer rent faktisk verdens bedste fødevarer, og du kan roligt spise dem og være stolt af de landmænd, som har produceret dem.
Er der en erhvervsgruppe, som har taget ansvar, været omstillingsparat og visionær de seneste mange år, er det danske landmænd:
Vi har således mangedoblet produktionen og samtidig mindsket udledningerne og miljøbelastningen betydeligt! Der indføres uafbrudt ny teknologi, miljøvenlige dyrkningsmetoder, moderne staldsystemer, og produktionen omlægges på forskellige fronter, samtidig med at der satses på vildtstriber og meget andet til glæde for natur og miljø – hele tiden fornyer vi os.
Og lad nu være med at male fanden på væggen med udokumenterede skrækscenarier om multiresistente bakterier, insektdød samt pesticidrester i drikkevandet:
Antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion er eksempelvis blandt de laveste i hele verden – så lavt, at udenlandske videnskabsfolk ligefrem valfarter til Danmark for at se, hvordan i alverden det kan lade sig gøre at have et så lavt antibiotikaforbrug (det er i øvrigt faldet yderligere ifølge den seneste opgørelse).
Naturligvis skal vi passe godt på både jord, vand og helbred – men der er ingen grund til at bekæmpe brugen af gode og effektive kemiske hjælpemidler. Danske landmænd bruger kun planteværnsmidler, der er godkendt af Miljøstyrelsen – netop fordi disse stoffer ikke er skadelige for hverken drikkevand eller bier. De pesticider, der med jævne mellemrum findes små og ubetydelige rester af i vandet, skyldes fortrinsvis fortidens synder. Nogle vandværker er begyndt at rense deres drikkevand, men det skyldes ifølge Naturstyrelsen bypesticider, industrikemi og naturlige stoffer – og vi kan forhåbentlig være enige om, at landmanden ikke skal begrænses i at beskytte afgrøderne som følge af midler, der intet har med moderne landbrugsdrift at gøre???
I øvrigt: Hvis vi var ligeglade med forbrugerne, ville dansk landbrug næppe udgøre en så væsentlig faktor for dansk eksport og for livet i Produktions-Danmark udenfor hovedstaden: Hvordan tror du, vi kan brødføde Danmark og store dele af verden med vores produkter? Sidste år lød fødevareklyngens eksport på 166 milliarder kr. Langt størstedelen af fødevarerne er fra det konventionelle (moderne og vidensoptimerede) landbrug – og heldigvis for det: Det er nemlig den mest klimavenlige landbrugsproduktion, da den udnytter ressourcerne mest effektivt!
Vi producerer jo netop, hvad forbrugerne vil have, Lotte Malene Ruby. Dén mission kunne vi ikke opfylde uden den omstillingsparathed, der kendetegner danske landmænd.
Det er dejligt at kunne spise sig mæt i tryghed og med god samvittighed. Jeg gentager derfor mit råd til dig: Køb dansk – og vær gerne stolt af dansk landbrug.
I Bæredygtigt Landbrug har vi ét eneste kald: At sikre den danske landmand retfærdige rammevilkår, så der også i fremtiden er basis for en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark.
Se svar fra Lotte Malene Ruby allernederst i dette blogindlæg
Skal vi rive øjnene ud på Lotte?
Af Louise Dolmer, formand i Verdens Bedste Fødevarer
Da jeg første gang læste indlægget fra vores nye medlem Lotte Malene Ruby var jeg ved at falde ned af stolen. Jeg havde mest af alt lyst til at rive øjnene ud på hende, og jeg var meget i tvivl, om der virkelig kunne være plads til en, der har en så markant anderledes forståelse af danske fødevarer, end jeg selv har, i vores forening.
I min dagligdag omgås jeg med landmænd og fødevareproducenter i alle mulige forbindelser. Økologer, konventionelle, specialproducenter og gigantvirksomheder. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi i Danmark har nogle af verdens bedste og mest ansvarsfulde producenter. Jeg er megastolt af at være en del af den klynge.
Derfor ærgrer det mig selvsagt, at Lotte tænker så kedelige tanker, når hun er ude at købe ind. Og det ærgrer mig, at hun desværre langt fra er den eneste ”københavnersnude”, der går med den slags tanker.
Men hendes indlæg, og svarene fra de to landbrugsorganisationer, bekræfter for mig, hvor stort et behov, der er for Verdens Bedste Fødevarer. Det er meget svært at tale sammen på en konstruktiv måde, når man har så forskellige verdenssyn, som der bliver præsenteret i disse indlæg.
Derfor glæder det mig også, at Lotte melder sig ind I Verdens Bedste Fødevarer og melder ud, at hun har et ønske om at tage del i debatten og udviklingen. Jeg er sikker på, at vi sammen kan finde vejen derhen, hvor hun, ligesom jeg allerede er det, kan blive stolt af danske fødevarer!
Se svar fra Lotte Malene Ruby under denne lille reklame for os selv
Bliv medlem!
Vi er glade for, at Lotte Malene Ruby har meldt sig ind i Verdens bedste Fødevarer. Vi vil gerne være mange mange flere, og som indlægget tydeligt viser, behøver vi ikke være enige om andet end dette: At det vil være en fordel, hvis fødevareproduktion tager større hensyn til dyr, natur, klima, miljø og mennesker.
Lotte Malene Ruby slutter sig til andre medlemmer som kemiker Anton A. A. Smith, generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening, Anne Sofie Vestergaard Poulsen, Food Innovation House, Søren Ilsøe, Kaj Stjernholm, Farmbackup, Ryegaard og Trudshold Godser, Nature Energy, DI Fødevarer, Kiselgården, Dansk Planteværn, Storkedal, Michael Nielsen, Kim Kjær Knudsen, COOP, Teknologisk Institut og Aalundgaard.
Her kan du melde dig selv ind
Priser:
Medlemskaber for 1 år ›
Studerende og pensionister (150 kr)
Privat (300 kr)
Virksomheder (5000 kr)
Iværksættervirksomheder under 5 år (500 kr)
Unge under 18 år (Gratis – 0 kr)
Svar til Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug fra Lotte Malene Ruby
Okay, mit indlæg var polemisk. Jeg var vred og frustreret. Det er I sikkert også, for jeres svar var ærligt talt også ret barnlige. I glemte f.eks. helt at svare på de ti spørgsmål jeg stillede, selv om I er professionelle lobbyorganisationer, og jeg bare er en midaldrende dame fra Amager.
Så denne gang vil jeg prøve at være mere konstruktiv. For selvfølgelig er jeg ikke ekspert i fødevarer, men jeg ved faktisk noget om kommunikation – og at der er mange damer og herrer med holdninger som mine derude. Derfor håber jeg, at I vil gå til dette indlæg med større åbenhed og nysgerrighed.
Jeg skrev, at I mangler en tydelig vision for miljø, klima og sundhed, som folk uden for erhvervet kan forholde sig til. Det mener jeg stadig, og jeg vil godt sætte lidt flere ord på det. Jeg tror nemlig, at en langt klarere vision vil hjælpe jer med at få betydeligt større opbakning og forståelse i hele befolkningen, men også i forskningsmiljøer, naturorganisationer, en del virksomheder og Folketinget – og derved mulighed for langt bedre rammevilkår til at opfylde målene i visionen.
Jeg vil også gerne understrege, at det ikke er den enkelte landmand, som jeg skyder på. Den enkelte landmand kan sagtens have en ambitiøs vision – men det er jo for den enkelte landmand lidt som med den enkelte forbruger: Man løfter bedst i flok, når udfordringerne er vidtrækkende og store, og belønningerne ligger et stykke ude i fremtiden.
Lige nu virker det desværre lidt, som om I er aktivt uvenner med en masse mennesker og organisationer, som potentielt set kunne være vigtige støtter. Det er en svag position for en lobbyist. Det står faktisk på første side i Grønspættebogen for lobbyister.
Det er synd og skam, for personligt vil jeg vældig gerne være med til at finansiere en grøn omstilling af landbruget – over skatten eller via andre finansielle konstruktioner. Men det kræver, at I tør ville noget. At I tør udforme en ambitiøs vision. Det gør mindre, om I har råd og ressourcer til at gøre det alene.
Jeg er overbevist om, at vi er mange, der gerne giver en hånd, hvis vi kan se det langsigtede perspektiv. Og hvorfor er EU’s landbrugsstøtte f.eks. ikke en omstillingsstøtte? For vi har jo meget, vi skal nå de næste 12 år. Også selv om vi hjælpes ad.
Det er jo bl.a. derfor, at jeg betalte for et medlemskab i Verdens Bedste Fødevarer. Fordi jeg tror på det! Ikke fordi jeg ønsker mig en platform at uddele øretæver fra. Jeg går faktisk ikke ret meget ind for øretæver, så lad mig straks undskylde for den med går-den-så-går-den-klynke-nasse-klub. Den var under bæltestedet.
Kom nu, drenge. Nu har vi lukket dampen ud. Kan I se, hvad jeg mener?
