Opdrætsfisk i havbrug i Danmark akvakultur

Replik: ”Opdrætsfisk er et sundt og ansvarligt madvalg”

Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur, opdrætsfisk
Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur.

Der er ulemper ved opdrætsfisk, og vi tager gerne debatten. Men det skal ske på et sagligt og sobert grundlag, og vi tager afstand fra miljøpopulisme og allehånde falske påstande om akvakultur, skriver Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur i denne replik til “Opdrætsfisk er bedre end deres rygte

Opdrætsfisk er bedre end deres rygte, skriver Mette Christine Schou Frandsen i et blogindlæg hos Verdens Bedste Fødevarer. Et konstruktivt budskab, som vi i Dansk Akvakultur hilser velkommen. Akvakultur er en miljø- og ressourceeffektiv fødevareproduktion med et lavt klimaaftryk, der lever op til den bevidste forbrugers krav til sundt og ansvarligt madvalg. Alligevel præges debatten om akvakultur ofte af myter og kampagnepolitik. Det er en skam, for fremtidens fødevarer er et vigtigt tema, som bør drøftes på et åbent, sagligt og naturvidenskabeligt grundlag.

 

Et vigtigt kort i den globale fødevarekabale

Den globale efterspørgsel efter fisk vokser i takt med en stigende verdensbefolkning, og FAO vurderer, at vi om få år vil mangle 28 mio. tons fisk. Det er en stor udfordring, og derfor ønsker både FAO og EU at fremme akvakultur som et supplement til fiskeri, der kræver store investeringer.

I FN’s verdensmål er udviklingen af bæredygtig akvakultur identificeret som en af løsningerne, der skal opfylde mål 14 ”Livet i havet”. En målsætning, som ubetinget er positiv for den danske akvakulturbranche, der også spiller en rolle i indfrielsen af andre verdensmål.

Læs også: Verdens bedste verdensmål

Fisk skal opdrættes på land og til havs

Mette Christine Schou Frandsen argumenterer for, at der særligt skal satses på de landbaserede anlæg. Vi mener, at fisk skal opdrættes både til lands og til havs; for end ikke akvakultur kan tilbyde en ”gratis frokost”. Der er fordele og ulemper ved alle opdrætsteknologier, og den globale udfordring løses ikke med en snæver teknologitilgang. Der sker en rivende udvikling i både den landbaserede og den marine akvakultur, og begge former rummer store potentialer. Det skal vi forstå at udnytte ved at udvikle fornuftige rammevilkår og ved at gennemføre de nødvendige investeringer i forskning og kompetencer.

 

Den danske akvakulturklynge står godt

opdrætsfisk danmark akvakultur
Fisk skal opdrættes både på land og til havs, mener Dansk Akvakultur.

Dansk Akvakultur kan ikke alene forsyne hele verden med fisk. Men vi kan levere et væsentligt positivt bidrag og samtidig vise en ansvarlig vej. I Danmark råder vi over en unik akvakulturklynge. Den danske akvakultursektor er en af verdens mest effektive og miljøvenlige, de danske producenter af fiskefoder og recirkuleringsteknologi til fiskeopdræt er blandt verdens bedste, og vi har en betydelig produktion af fiskemel og fiskeolie. Vi har derfor gode muligheder for at få del i den globale vækst med innovative og ansvarlige løsninger.

 

Opgør med myter og fordomme

Akvakultur har en miljøpåvirkning eller et miljøaftryk, ligesom al anden fødevareproduktion. Selv en økologisk gulerodsmark har et miljøaftryk. Alle miljøpåvirkninger bør vurderes sagligt og naturvidenskabeligt. Opdrættet fisk medfører udledning af næringssalte. Der kan anvendes foderlægemiddel, hvis en dyrlæge har vurderet af fiskene er syge. Der skal anvendes areal til lands og til havs til anlæg.  Alle miljøpåvirkninger skal kunne drøftes og reguleres på ansvarlig vis, således at  akvakulturproduktionen foregår med respekt for og hensyn til natur og miljø og andre erhvervsinteresser.

Vi tager gerne debatten, men vi vil insistere på, at det skal ske på et sagligt og konstruktivt grundlag. Fødevareproduktion, akvakultur og miljøforhold er vigtige fremtidige temaer,  som fortjener en åben og fri debat på et naturvidenskabeligt grundlag, og ikke med miljøpopulistiske og allehånde falske påstande om akvakultur. Tiden er inde til, at vi gør op med de mange myter og fordomme om akvakultur.

Udvalgte fakta om dansk akvakultur

 

Udledning af iltforbrugende stoffer (organisk stof og ammonium) kan reducere iltindholdet i vandløbet, så der sker en påvirkning af faunaklassen. I langt de fleste tilfælde giver udledningerne ikke anledning til påvirkninger.

Udledninger af kvælstof og fosfor kan føre til øget eutrofiering i fjernrecipienter – typisk fjorde. Udledninger fra dambrug er ofte marginale set i forhold til de samlede udledninger til et vandområde, se nedenfor.

Udledningerne stammer fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Dambrugenes udledning af næringssalte m.m. til vandmiljøet ses nedenfor:

 

År (tons)

1989

2000

2006

2013

2014

2015

Antal

510

370

281

216

196

186

Kvælstof

Ca. 2200

1195

839

634

688

675

Fosfor

Ca. 240

91

81,9

55

61

55

BI5

Ca. 6200

3414

 2515

1464

996

1013

Kilde: Punktkilderapporter fra Miljø- og Fødevareministeriet

Dambrugene anvender antibiotika til behandling af bakterielle sygdomme og hjælpestoffer til desinfektion. Der er krav til, hvor store koncentrationer der må udledes, og der er ingen eksempler på, at udledninger af rester af medicin eller hjælpestoffer fra dambrug har påvirket vandmiljøet negativt.

Dambrugenes forbrug af medicin ses nedenfor:

 

År (Kg)

2007

2013

2014

2015

Sulfadazin/trimetoprim

1487

1467

1279

655

Oxylinsyre

120

387

631

427

Florfenicol

160

162

296

302

Penicilliner

3

9

2

4

Tetracyclin

0

2

0

0,7

Kilde: Punktkilderapporten for 2015 fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning/Vet-Stat-databasen

Havbrugene anvender antibiotika til behandling af bakterielle sygdomme. Fiskene vaccineres som yngel og igen inden udsætning i havbrugene. Derved reduceres medicinforbruget naturligvis. Der stilles også her krav til udledningerne, og der er ingen eksempler på, at udledninger af rester af medicin fra havbrug har påvirket vandmiljøet negativt. Udviklingen af bakterielle sygdomme er afhængige af eksterne forhold såsom vandets temperatur og iltforhold.

Havbrugenes forbrug af medicin ses nedenfor:

 

År (kg)

2007

2013

2014

2015

Sulfadazin/trimetoprim

1627

713

1790

963

Oxylinsyre

148

562

1046

569

Antibiotika

2

0

7

5

Kilde: Punktkilderapporten for 2015 fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning/Vet-Stat-databasen

Se flere fakta om Dansk Akvakultur her: Faktaoplysninger om de væsentligste miljømæssige udfordringer for akvakultur.

Se mere om Verdens Bedste Fødevarer i denne video og meld dig ind

(Visited 90 times, 1 visits today)

Del artikel