BASF Rapsmark

BASF betaler medlemskab for medarbejdere

BASF tilbyder nu at betale kontingent for medlemskab i foreningen ”Verdens Bedste Fødevarer” til sine medarbejdere.

Robert Racz, Country Manager i BASF
Robert Racz, Country Manager i BASF Agricultural Solutions Nordic/Baltic.

”Ved at tilbyde medarbejderne et individuelt medlemsskab opnår vi, at Verdens Bedste Fødevarers budskaber kommer direkte til den enkelte medarbejder.”

Sådan siger Robert Racz, Country Manager i BASF Agricultural Solutions Nordic/Baltic om tilbuddet om betalt medlemskab i ”Verdens Bedste Fødevarer” for medarbejderne.

Første medlem er tikket ind

En medarbejder har allerede benyttet sig af tilbuddet. Det er Hanna Løyche, der er chef for koncernens nordiske kommunikation og public affairs afdeling.

Hanna Løyche, BASF
Hanna Løyche er chef for BASF koncernens nordiske kommunikation og public affairs afdeling.

– Jeg meldte mig ind med det samme, for jeg synes, at Verdens Bedste Fødevarer har en vigtig mission om at samle danskerne om en visionær og bæredygtig fødevareproduktion, som jeg meget gerne vil støtte op om og udbrede kendskabet til via de sociale medier, siger Hanna Løyche.

Hun oplever, at diskussionen om anvendelse af kemi i landbruget oftere baseres på følelser end på fakta.

– Jeg forstår godt, at mange er bekymrede for ’gift’ i vores drikkevand, med det fokus der er på det i samfundet i dag. Men det er vigtigt at forstå, at fordi man kan måle tilstedeværelsen af et kemikalie, er det ikke nødvendigvis farligt. Det drejer sig, som med alt kemi, om dosering og eksponering – og dén basale viden mangler hos mange, siger Hanna Løyche.

Hun fortsætter

– Det er ikke nemt at trænge igennem med de mange positive effekter, pesticiderne har. De skal naturligvis anvendes så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, men havde vi ikke pesticider, kunne de danske landmænd ikke levere mad til så mange mennesker rundt om i verden, som de gør i dag.

Flot initiativ

I Verdens Bedste Fødevarer er formand Louise Dolmer meget begejstret for tiltaget fra BASF.

– Vi vil meget gerne have alle, der arbejder med fødevarer i Danmark med i foreningen. De bør alle sammen have en klar interesse i at styrke dansk fødevareproduktion og vise, at det er en attraktiv branche at arbejde i. Tiltaget fra BASF er for os også en måde at få udbredt kendskabet til foreningen, og vi håber selvsagt, at mange medarbejdere i BASF vælger at tage imod tilbuddet.

Hun håber desuden, at andre virksomheder vil overveje lignende tiltag.

– Vi kan kun lykkes med det her, hvis så mange som muligt hjælper til og viser, at der er en god fremtid for fødevareproduktionen. Den offentlige debat handler ofte om det, der ikke fungerer. Det skal der også være fokus på, men det er nok endnu vigtigere at fremhæve de mange ting, vi gør godt i Danmark, siger Louise Dolmer.

Bliv medlem!

Vi vil gerne være mange mange flere. Her kan du læse om andres begrundelser for at melde sig ind: københavner Lotte Malene Ruby, landmand og driftsleder Jesper Fredslund Davidsen, kemiker Anton A. A. Smith, generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl, VU’er Anne Sofie Vestergaard PoulsenFood Innovation House, Conservation agriculture Søren Ilsøe, sandvasker Kaj Stjernholm, iværksætter FarmbackupRyegaard og Trudshold Godser, biogas Nature EnergyDI Fødevarer, økologisk og biodynamisk KiselgårdenDansk Planteværn, planteavl Storkedal, svine(grise)producent Michael Nielsen, svine(grise)producent Kim Kjær Knudsen, COOP, Teknologisk Institut og æggeproducent Aalundgaard

Her kan du melde dig selv ind

Priser: 

Medlemskaber for 1 år ›

Studerende og pensionister (150 kr)
Privat (300 kr)
Virksomheder (5000 kr)
Iværksættervirksomheder under 5 år (500 kr)
Unge under 18 år (Gratis – 0 kr)

(Visited 90 times, 1 visits today)

Del artikel